Min inspiration er unika kunst af drejede former, og udfordringen er at trække lerets til dets naturlige grænse, for derefter at manipulere det videre til abstrakte kunstværker.
Min nuværende keramiske kunst kommer til udtryk både i den abstrakte form men også som individuelle unika kunsthåndværk så som vaseformen, der ikke nødvendigvis kan bruges som sådan.
Den kreative proces udmønter sig i at finde form og dekoration, der passes sammen til at give det ønskede udtryk. Ler er nemt at afgive energiaftryk i, og de anvendte glasurer, ofte i flere lag, bruges til at effektuere den energi, der læses i kreationen.
Jeg elsker det rå og utraditionelle, det der ligger udenfor normerne, og dette vil jeg gerne vise i værkerne. Det handler om at sammensætte det helt rigtige valg at ler og farver, så kunstværket kommer til live.
Min personlige rejse genspejler sig ofte i min værker, jeg overskrider gerne mine egne kreative grænser. Jeg ønsker at nå ukendte veje og metoder for at opnå egen tilfredsstillelse i mit arbejde med leret, og jeg er usandsynlig nysgerrig og provokerende, når jeg er i den kreative proces.

